Service

Robotter og robotværktøjer kræver lige som alle andre produktionsanlæg vedligeholdelse, og her må det anbefales at gennemføre forebyggende vedligehold. Dermed undgår kunden ofte kostbare driftstop, og forebyggende vedligehold minimerer slitage på anlægget.

Individuelle serviceaftaler

Serviceaftaler opbygges på flere niveauer, afhængig af dit konkrete behov. Med en serviceaftale hos RoboTool er du sikker på, at der gennemføres et systematiseret vedligehold af dine robotteknologiske anlæg. Det være sig selve robotten, robotværktøjet samt mulighed for opdatering af vort software.

Service der matcher din virksomhed

Forebyggende vedligehold minimerer slitage på dit robotteknologiske produktionsanlæg og er samtidig med til at begrænse nedbrud og dermed driftstop mest mulig. Lønsomheden i en industrirobot ligger i, at den fremstiller eller bearbejder et meget stort antal emner på kort tid.

Netop derfor kan et driftstop blive ganske bekostelig, fordi nedbruddet i én sektion som oftest indvirker på flowet i resten af produktionen. Det vil ofte være den samme RoboTool-montør, der gennemfører eftersyn og vedligehold på de samme produktionsanlæg og efter de intervaller, der er aftalt. Dermed skabes der en god dialog og erfaringsudveksling mellem medarbejderen fra RoboTool og de af dine medarbejdere, som betjener anlægget i det daglige.

24 timers Hotline

For at reducere effekten af et eventuelt driftsstop så meget som muligt, har RoboTool udviklet en komplet servicepakke. Med en komplet servicepakke behøver du ikke længere tænke på vedligehold af dine robotter eller deres værktøjer.  Servicepakken omfatter nemlig forebyggende vedligehold af hele anlægget. Desuden er du omfattet af hotline og har således adgang til RoboTools tekniske ekspertise døgnet rundt – i 365 dage om året. Kontakt os for mere information.